|
Vi ved, at I sidder og vrider hjernen for at lave et godt arrangement for jeres veninde.
En tur i studiet kan blive en fed oplevelse - ikke kun for bruden men også for jer. Men husk at I skal være ude i god tid - især hvis I planlægger en event på en lørdag i bryllupssæsonen, hvor fotografer traditionelt er booket til - ja netop - bryllupper.
Kan jeres tur laves en anden dag end lørdag er det derfor en god ide.
Vi laver mange forskellige løsninger, men mange har en ide om en temakalender, hvor hver måned har sit eget tema - nissehue og bayersk ølkrus er klassikere i bestemte måneder. I skal være opmærksomme på, at det tager 2,5 til 3,5 time at lave optagelserne.
Af erfaring kan vi sige at temakalendere kan give et fantastisk og uforglemmeligt minde fra den sidste dag med veninderne i 'frihed', dog må vi retfærdighedsvis også sige, at der kan være en stor omgang, når I skal skaffe rekvisitter til 12 forskellige optagelser.
Alternativt kan I også vælge at give bruden en drømmebillede-optagelse, hvor vi går efter at skabe et enkelt supercoolt billede eller en lille serie med f.eks. 3 billeder.
Mange gange slutter vi af med at tage et gruppebillede med bruden i centrum.
PS: Da der oftest indtages 'våde varer' i løbet af dagen, er det af gode grunde en god ide at lægge besøget hos os i begyndelsen af turen. |
![]() |
Frederiks Allé 116 | 8000 Aarhus C